En tidlig søndag morgen, hvor urerne skulle stilles en time frem, skulle det store slag i mixrække 2 stå mellem Amar´s Mix 4 og Mix 2. Ved sidste opgør trak Mix 2 det længste strå, og vandt vist 2-0, Men det er jo ½-sæson siden og meget har ændret sig - blandt andet afgivelsen af to Mix 2-herre-spillere til Mix 1-holdet.
Efter en nogenlunde jævnbyrdig start på første sæt røg vi ind i et sandt uvejr, da vore modtagelser pludseligt gik fuldstændig galt, grundet rigtig gode og giftige serve fra Mix 4. De skovlede vist 8-10 points ind på den konto, og inden vi fik "om-møbleret" i forsvaret var Mix 4 løbet godt i forvejen, og derfor svære at indhente.
"Tag nu een bold af gangen" var rådet fra vor nye coach Martin, "og spil nu 3 gange på hver side - koncentrer jer nu om at spille vort eget spil !". Og det var netop hvad vi gjorde i anden sæt. Og trods lidt diskussion med dommeren (om at spille efter nye eller gamle regler) og et enkelt voldsomt sammenstød mellem to af vore spillere, som dog begge kunne spille videre, kunne vi afslutte et meget velspillet sæt til vor fordel. Sætscore + 5 points til Mix 2.
Men alligevel havde sættet tappet os for den sidste energi, og efter nogle lidt ærgelige servefejl fra vor side kunne Mix 4 afslutte kampen, og fortjent hive det sidste sæt hjem. Tillykke til Mix 4 med de to points, der spillede bedre end os i dag.