Så så man lige et flyvende D2 hold.
Alt virkede bare for os i dag mod et udemærket Holte-hold - selvom vi kun havde én mand (kvinde) på centeren (Eva), og derfor var forberedte på, at det kunne være en forvirrende kamp med uvante opstillinger. Men vi viste os til at være omstillingsparate. Vi startede ud med en rigtig god gejst, gode angreb og højt bundniveau, og vi kom hurtigt foran 11-3. Men så kom der gang i Holte, dog ikke nok til at tage sættet fra os. Vi holdt humøret i 2. sæt, og ligeså i 3., som ellers plejer at være det sæt vi taber. Det var ikke tilfældet i dag. Holte mistede en del af gnisten i 3. sæt, og vi kørte sættet hjem ude tvivl om, hvem der ejede hallen... Samtlige spillere var på banen, og samtlige gjorde en rigtig fin indsats, også Karina, selvom hun kun rørte bolden 6 gange i løbet af kampen...
Er det nu man siger: Vi ligger nr. 1??!!?