Du har mulighed for at få indsigt og indflydelse på dit hold, og din klub her.
AVK - Vordingborg VK 0-3
Dato:
Kamp start:
Spillested:
Kamp nr.
Kamptype:
07/03
14:00
Islingehallen
4078
Turnerings kamp (Ude)
Modstander:
1. Sæt
2. Sæt
3. Sæt
4. Sæt
5. Sæt
RESULTAT
Vordingborg VK
20-25
22-25
8-25
0-0
0-0
0-3
Referat:
Lad mig starte med at sige - hold da hold da! Denne kamp var jo kampen, hvor Vordingborg kunne sikre sig oprykning til Elitedivisionen, så der var forberedt det helt store show med tv, line up, masser af tilskuere og forplejning af sponsorerne – et meget flot arrangement. :-) Det var derfor en smule 'sjovt', da vi skulle have line up og præsentation af holdene, hvor der stod 13 spillere på den ene side af banen (og det var IKKE os) og så var der 7 spillere på den anden side (DET var os). :-)
Nå men nu er det jo ikke antallet af spillere det kommer an på, men kvaliteten. Så vi startede da med at forskrække Vordingborg lidt i første sæt, ved at komme foran med 7-1. Der var helt stille i hallen. :-) Vordingborg begyndte så desværre at vågne lidt op, men det var et godt og spændende 1.sæt, hvor holdene fulgtes ad hele vejen. Vi havde et godt spil med nogle gode server - især fra Shima og nogle gode smash og blokader - især Anne lagde ud med nogle hidsige smash og blokader. Dog trak Vordingborg det længste strå og vandt sættet.
2. sæt blev ligesom 1. sæt -> meget tæt og meget spændende. Vi leverede stadig godt spil og god underholdning. Gode smash fra Trine K., Anne og Ida, gode hævninger fra Shima og Maxwell kom også ind og lavede en god og lang server-serie, som Vordingborg ikke kunne styre. Det var dog stadig ikke nok til at vinde sættet, men Vordingborg er jo et rigtig godt hold, som helt klart var tændt på dagen og havde god opbakning fra publikum.
3. sæt vil jeg springe let hen over. Jeg ved faktisk ikke helt hvad der skete, andet end at hele holdet gik i stå og som man kan se på resultatet leverede vi bestemt ikke vores optimale præstation. Vordingborg startede med deres absolut 2 bedste servere, som sendte nogle ubehagelige bolde over nettet, som vi ikke rigtig formåede at få styr på i dette sæt, hævninger blev mindre præcise og vores smash kom ikke over nettet ................ og så er det jo svært at få point og vinde sætttet! :-) Og da vi endelig begyndte at komme lidt ind i kampen igen, var det desværre for sent. Så det blev et hurtigt sæt til Vordingsborgs fordel – æv æv.
Det skal nu lige siges, at vi desværre ikke havde nogen libero med - det havde nok givet lidt mere ro og stabilitet på holdet og havde nok kunne ændre en del på resultatet. Men centerne klarede nu opgaven med, både at være fremme og tilbage, helt ok. :-)
Modtageren af holdets bamse, for dagens spiller, blev Anne Francke for et godt aggressivt spil – tillykke med det. Og så vil vi da også gerne lige sige tak til både Tina P. og Jakob, som var taget med som coaches og gjorde det rigtig godt. :-)
Men nu glæder vi os til de sidste kampe og håber da på en 3. plads i rækken og måske en 2. plads, hvis vi er rigtig heldige. Så kom endelig og hep på os, hvis I har tid og lyst. :-)